My pregnancy: second trimester
Min graviditet: 2. trimester
Uge 13-28
1. trimester var præget af en følelse af at svæve højt på overraskelsen og glæden ved opdagelsen af vores graviditet, og gradvist at skulle lande og finde fodfæste i alle de nye emotionelle og fysiske processer. Jeg skrev lidt om vores vej til graviditeten, symptomerne og at skulle dele den store nyhed med vores nære i første del i graviditets porteføljen, som I kan finde her.
2. trimester var præget af en følelse af at tiden forsvinder med dobbelt hastighed og udviklingen er enorm. Det har været uger uden mange gener, at dele nyheden med verdenen, baby bump ankomst, første indkøb og en global virus.
Scanningsbilleder fra misdannelsesscanningen i uge 20
‘Spøgelsesugerne’ – er jeg overhovedet gravid?
Jeg har ført dagbog gennem hele graviditeten for bedre at kunne huske oplevelsen og alle følelserne. Det har både været hyggeligt og til stor hjælp at kunne bladre tilbage og se hvordan jeg egentlig havde det, for en ting er sikkert; ens hukommelse bedrager en i denne process, haha. Alt går så stærkt at det er umuligt at huske hvornår hvad skete.
Fra uge 13-17 noterede jeg til gengæld ikke så meget i dagbogen. Jeg glemte det simpelthen fordi jeg næsten ingen symptomer havde, det føltes knapt, som om jeg var gravid. Men jeg blev alligevel bekræftet af en fortsat stor appetit, og ligamentsmerter en sjældent gang imellem. Det nåede dog at ændre sig i anden del af 2. trimester.
Karriere, sikkerhed og graviditet
Et spørgsmål jeg har fået mange gange i 1. og 2. trimester er hvordan jeg kombinerer livet som selvstændig med drømmen om at blive mor. Det har jeg på ingen måde alle de praktiske svar på endnu, men tænkte at det var fint at dele lidt om de tanker som lå forud for graviditeten.
Når jeg tænker tilbage, så har vi talt om at blive forældre de sidste tre år. Min kæreste, Kenneth, er en håndfuld år ældre end jeg, og han har fra starten af gjort det klart, at han var klar til at få børn med mig, men at det samtidig var op til mig at sige til, da jeg er dét yngre. Som en ambitiøs og eftertænksom stenbuk, har jeg haft en lang række af forestillinger om, hvad jeg skulle nå og klare, før vi skulle starte netop det kapitel i livet.
Jeg skulle bl.a. have færdiggjort min kandidat, sidde i min første fuldtidsstilling med betalt barsel, og i privaten skulle opsparingen være godt i gang og hjemmet stå fuldstændig snorlige (lol). Mange af de forestillinger ændrede sig, da det gik op for mig, at jeg, trods en ihærdig indsats, kunne nå at blive rigtig gammel og grå før ultraperfektionisten i mig ville være tilfredsstillet, og desuden, at alt i virkeligheden ikke behøvede at være perfekt.
Efter endt kandidat i starten af 2019 havde jeg, mod al forventning, ikke den store lyst til at tage et fuldtidsjob og gå den traditionelle vej, men i stedet var jeg draget af det selvstændige liv, hvorfor jeg startede Mero Studio med min partner Monica. Det er klart, at jeg har haft mange kritiske overvejelser om, hvorvidt det var realistisk at starte en virksomhed, når drømmen om at blive forældre også pressede sig på. Jeg husker tydeligt en afklarende samtale mellem Monica og jeg, inden vi for alvor gik i gang med Mero, hvor jeg meldte ud at familieforøgelse lå i den nærmeste fremtid. Det var en essentiel samtale for os at have, inden vi kastede os ud på dybt vand, og en samtale hvor jeg også blev bekræftet i, hvor fantastisk det er at være selvstændig. Især med en anden kvinde, fra hvem jeg kun har mærket støtten og tiltroen til, at det kan man sagtens; altså være både mor og selvstændig, og være ambitiøs i begge henseender.
Jeg har stadigvæk en del overvejelser omkring barsel og opstart af arbejde på den anden side, som endnu ikke har stadfæstet sig, især i lyset af virussen som plager hele verdenen på nuværende tidspunkt. En plan holder sjældent, og krisen og dens samfundsmæssige påvirkning har skabt en del uvished, hvorfor der ikke meget andet for end at stole på processen og at alt løser sig. Desuden har vi selvfølgelig tænkt os at se tiden an og lære vores baby at kende - hvem hun er og hvad hun har brug for – før vi kan afgøre hvad der skal ske.
Desuden har jeg i dette trimester fået styr på samtlige forsikringer og pensionsordning, og Kenneth og jeg har talt, dog ikke istandsat, semi-fællesøkonomi, haha. Pludselig blev det vigtigt at få styr på en masse praktiske, ‘voksen’.detaljer, som ellers har været underprioriteret, som selvstændig, og det føles så rart. Jeg har valgt at oprette en pensionsopsparing gennem Matter pension (som er grundlagt af en tidligere kollega med et meget lyst hoved), og har derudover læst og sat mig ind, hvordan jeg selv kan investere frie midler og oprette andre former for pensionsordninger. Grown up things!
Min baby bump
Velvidende om at alles kroppe opfører sig vidt forskelligt under en graviditet, og at sammenligningsgrundlaget nok er smalt og usikkert, så syntes jeg alligevel at størrelsen på min mave lod vente lidt på sig. Jeg nåede faktisk at tænke et par gange om alt mon var, som det skulle være. I ugerne 17-22 oplevede jeg flere gange folks overraskelse over hvor langt henne jeg var vs. hvor ‘lille’ min mave var. Og sammenlignet med andre babybumps på Instagram med tilknyttede uge-hashtags, så lignede min mest en oppustet mave efter pizza, og altså ikke en baby i 5 måned.
Til min store glæde tog maven endelig fart i uge 22-25, og jeg husker, at jeg i perioden havde mange urolige nætter pga en intens ‘muren’ i maveregionen og at det trykkede på min ribben indefra. Maven var stadig blød og ‘delt’ i to, men begyndte gradvist at have mere form.
I ugerne 25-28 blev maven pludselig rundere og mere fast. Den begyndte at ligne en rigtig gravid mave, og jeg husker, hvor mange gange jeg måbende kiggede på mig selv i spejlet - “tænk kroppen er i stand til at udvikle sig sådan”. Helt praktisk så kunne jeg for alvor ikke passe mine bukser, og har mest af alt haft joggingbukser på (rimelig belejligt med en ‘bliv hjemme’-periode, hvis jeg da skal finde noget positivt i denne frygtelige krise), og begyndte at mærke udfordringerne ved at finde komfortable liggestillinger om natten.
Det var helt ufatteligt hvor stor forskel der var dag til dag i de uger, og det føltes så mirakuløst at opleve. Retrospektivt, så har vi desværre været alt for dårlige til at få taget billeder af maven løbende, og hvis jeg skulle give et råd, så er det virkelig at tage mange flere billeder end man tror er nødvendigt, for lige pludselig sker der en vækstspurt, og så ville man ønske man havde haft en billede af maven forinden.
Uge 24
At mærke liv
I uge 18 registrerede jeg meget subtile bevægelser som en form for ‘prikken’ i maveregionen, udover en øget kraftig puls i maveskindet (som ikke er babys, men vist hænger sammen med den øgede blodtilførsel). Jeg var meget usikker på, om det virkelig var det, men en aften i uge 19 mærkede jeg pludselig to rytmiske smølfespark i midten af maven og var ikke længere i tvivl. Jeg blev så forskrækket – så underligt og fantastisk en følelse på en og samme tid!
I uge 20 mærkede jeg dagligt liv. Hun var især aktiv om aftenen, hvis jeg lå på ryggen i sofaen, og det var også i denne uge at jeg for første gang mærkede bevægelser uden på maveskindet. Vi skulle helt hen i uge 23 før vi var heldige at en meget utålmodig far mærkede hende sparke forsigtigt. Det er så store og så omsorgsfulde øjeblikke at opleve den unikke form for kontakt der skabes mellem os som par og med den lille, når vi alle mærker livet. Meget rørende oplevelse må jeg sige.
I uge 27-28 mærkede jeg ligeledes dagligt liv (som man jo skal på dette stadie), men bevægelserne var nu meget kraftigere og af og til kunne de gøre decideret ondt, når hun ramte et ribben. Jeg oplevede også for første gang at maven tydeligt skiftede form som følge af styrken af sparkene.
Gener i 2. Trimester
Som jeg skrev lidt længere oppe, mærkede jeg næsten ikke graviditet i starten af 2. trimester. Til gengæld kom et par nye gener til i midt/slutningen af 2. trimester i takt med at maven blev større.
Søvnløshed
Jeg har haft en del søvnløse nætter. Det er ofte foregået sådan, at jeg er vågnet omkring kl. 3-4-tiden og har været lysvågen indtil kl. 6.30-7. Efter at have lavet et beskedent cry for help på instagram, foreslog en masse gode damer, at jeg forsøgte mig med magnesium inden sengetid, hvilket viste sig at være et lille vidundermiddel. Efter jeg begyndte at tage det har jeg sovet igennem hele natten 90% af tiden.
Halsbrand
Hvor jeg i 1. trimester sloges kortvarigt med intens kvalme, har jeg i 2. trimester kæmpet lidt med halsbrand i stedet. Halsbranden har ikke rigtig været forbundet med specifikke fødevarer, udover hvidløg, rå løg, te og mørk chokolade, og er altså kommet og gået lidt som vinden blæser, hvilket har været lidt frustrerende, fordi det gør det svært at afhjælpe. Det har oftest været slemmest om aftenen og natten, hvorfor jeg siden uge 25 har sovet med en stor sofahynde under min hovedpude fo at hæve overkroppen under søvnen. Derudover har jeg tygget alminox og galieve tabletter ved behov, og drukket den fedtfattige mathilde kakaomælk i ny og næ.
Sådan har jeg spist
Jeg kan ikke sige, at jeg generelt har haft voldsomme “må have”-cravings, men i 2. trimester fik jeg helt klart en sødere tand og indrømmet: lysten til kanelsnegle og kanelsnurrer var en hel del højere end normalt.
Generelt har jeg forsøgt at spise en balanceret, høj fiber og proteinrig kost ved størstedelen af min måltider… Men med både gode og dårlige snacks i mellemmåltider og om aftenen.
Nogle af mine go to’s:
Det salte
Ris eller søde kartofler med forskelligt tilbehør: Laks, kylling og grønt.
Dahl, ris og en skefuld creme fraiche (inspireret af Grød’s opskrift)
Avokado i forskellige afskygninger: i salater, på rug- eller knækbrød.
Havregrød med diverse toppings - eksempelvis banan, hinbær, nøddesmør, chiafrø, solsikkekerne, knust hørfrø, mandler, olivenolie, havremælk, agavesirup.
Protein, banan pandekager (med Puori vanilje proteinpulver)
Bær smoothies og beriget shakes (med Puori vanilje proteinpulver)
Bananer, appelsiner, pomelo og sprøde æbler en masse
Ristet grovboller eller rugbrød med enten honning, nutella + banan, vesterhavsost og æg, fiskefrikadeller
1 - max 2 kopper tynd kaffe med havremælk om dagen.
Det søde:
Hjemmelavet bananbrød, kanelsnurrer og snegle, prince chokoladekiks, påskeæg med kinderægs-lignende fyld, stjernemix, den billige version af chokolade-peanut bar fra Rema1000
Matilde kakao for at lindre halsbrand, men et par cocio er også blevet drukket
Økologisk hyldeblomst- og tranebærsaft med danskvand
Supplements og vitaminer
Jeg har tre foretrukne kosttilskud brands: Biosym, Puori og Solaray. Puori har sendt en del pr-produkter, men vi har efterfølgende købt deres skønne produkter. Derudover har jeg generelt fulgt de anbefalede doser for gravide, og ellers taget hvad jeg normalt gør:
Folinsyre
Jern fra uge 10 – enten som tabletter eller krauterblut fra Floradix som ikke er hård ved maven
Kalk med C-vitamin
Multivitamin Baby-me-now og/eller Spektro fra Solaray
Omega 3 fra Puori, som er min ultimative favorit. Jeg har aldrig oplevet ubehag ved disse.
D-vitamin fra Pharma Nord eller Puori
Mælkesyrebakterier “Symbioflor” fra Biosym og/eller “Symbiotics” probiotika med mælkesyrebakteriner, fibre og c-vitamin fra Puori
Magnesium fra Puori inden sengetid, som har hjulpet helt vildt meget på søvnen.
At kende kønnet
Vi var enige om, at vi gerne ville vide kønnet før fødslen. Både fordi vi var max nysgerrige, men også fordi jeg havde en idé om at det ville gøre det nemmere, for især Kenneth, at forestille sig det lille liv – nu hvor han ikke på samme måde kan mærke det gro på daglig basis. Derudover var det også en måde for os at sprede overraskelserne lidt ud over den lange ventetid, i stedet for at samle det hele til fødslen, hvor der i forvejen er så mange store indtryk.
Jeg blev flere gange spurgt, om jeg havde en fornemmelse af hvilket køn, som gemte sig derinde. Og selvom mit spirituelle-jeg ville ønske, at jeg havde haft en klar intuition eller drømmesyn, som min egen mor havde da hun var gravid med mig, så skete det bare ikke. Hver gang nogen spurgte, var svaret altså, at jeg ingen anelse havde. I begyndelsen af Januar fik vi lavet et privat kønsscanning, fordi vi så gerne ville filme oplevelsen til graviditetsporteføljen (hvilket sjældent er tilladt i scanningerne i det offentlige).
Det viste sig at der gemte sig en lille pige <3
At dele det med den store verden
Det har været enormt ambivalent at dele graviditeten med omverdenen. Jeg har kunne mærke et paradoksalt behov for at holde det tæt og mellem de helt nære - måske fordi det er så stor og sårbar en process at det er et irrationelt forsøg på at værne og passe på det dyrebare - og samtidig, en lyst til at dele vores inderlige glæde med hele verden - for det er jo større end noget andet som er sket i ens liv hidtil. Vi ventede til uge 20 og var altså halvvejs i forløbet. På det tidspunkt kunne vi simpelthen ikke vente længere, og jeg tror det var godt for sindet, at vi ventede helt indtil, at vi var ved at sprænges af iver og glæde ved at skulle dele.
2. Trimester favorit fund
Jeg har forsøgt at have en minimalistisk tilgang til diverse anskaffelser under graviditeten. Mens det selvfølgelig er vigtigt at have det behageligt gennem sin graviditet, så er det jo en meget kort periode sammenlignet med resten af moderskabet, og jeg ville nødigt belaste miljø og pengepungen ved at købe alt muligt unødvendigt. Jeg har derfor forsøgt kun at anskaffe mig det mest essentielle. Det jeg virkelig havde brug for. Det har jeg blandet andet gjort ved researche en del, tale en masse med andre mødre, og generelt ikke at købe for meget på forhånd, men i stedet først når et egentlig behov er opstået, især fordi graviditeter jo er så individuelle at det er svært at forudsige reelle behov på forhånd.
Graviditetspude
Jeg har haft brug for en graviditetspude igennem hele graviditeten. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg har haft en, da jeg de første 28 uger brugte en almindelig, fast pude, som vi havde i forvejen. Men i og med, at jeg ikke har sovet en eneste nat uden den mellem benene og foran/under maven, siden jeg blev gravid, så er jeg sikker på, at jeg ville havde haft større glæde af en egentlig graviditetspude, og nu hvor jeg alligevel skal indkøbe den med kun 3 måneder tilbage, så føles det dumt ikke at have haft den fra start... Jeg har længe haft kig på Fossflakes U-pude, da jeg kender et par stykker som elsker den, eller den populære bbhugme puden, men har ikke købt grundet prisen og tvivl om kvalitet og fasthed. Indtil jeg nåede uge 29, og kunne mærke at nu var det et reelt behov, så endte det med at blive U-puden fra Fossflakes som var på bud hos Matas. Den er super god, men også meget stor og afskærmer en fra ens sovepartner, så jeg er personligt stadig ved at finde ud af hvordan den bruges bedst.
Påklædning
I takt med at maven gennemgik sin første vækstspurt i uge 17-22, så fik jeg en mindre tøjkrise. Pludselig passede intet af mit normale tøj længere. Jeg havde flere besøg i butikker og kom tomhændet hjem, fordi det var svært at finde noget egentligt graviditetstøj, som jeg brød mig om, og tøj i store størrelser sad underligt pga. pasformen. Jeg husker, at jeg i denne periode var lidt mere kropsbevidst end normalt. Det hele føltes meget uflatterende, ukendt og små-underligt. Men så snart jeg fandt lidt som passede den nye krop, så følte jeg mig langt bedre tilpas. Jeg havde mange øjeblikke hvor jeg blev ramt af en følelse af hvor surrealistisk min krop så ud i spejlet, men det føltes mere som forundring end noget andet, og generelt har jeg dog følt mig meget hjemme i min gravide krop – også selvom den var og stadig er i konstant forandring.
Jeg købte blandt andet disse leggings til hjemmebrug og under kjoler, disse toppe, et par forskellige bløde hjemmesæt med rigelig plads til maven, og et par lange enkle kjoler (Cos og H&M) til arbejdsbrug hvor maven kunne være i og samtidig ikke var center of attention. Hen mod uge 28 og slutningen på 2. Trimester begyndte jeg at foretrække stramt tøj frem for det mere løse og posede. Mangler du lidt inspiration til graviditetstøj så har Cathrine, Frede og Emily lavet nogle super fine guides.
De første gaver fra venner og indkøb til baby, som er modtaget i starten af 3. trimester, som bliver næste indlæg i porteføljen. Om jeg begriber at vi nu er i sidste 3-del af graviditeten, og at føromtalte indlæg først kommer når vores lille pige er her. Det er så stort at jeg knapt kan forstå det <3